HUNDE-PSYKOLOGEN.DK

 

En typisk foredragssituation, som er en hyppig del af mit job.

Mit navn er Lise Lindegaard Andersen. Jeg er hundeadfærdsspecialist og -instruktør, og jeg bor i det naturskønne Sorø. Jeg er indehaver af Adfærdscentret SOR Hundeskole, som har eksisteret siden 1992, og som pt. har afdelinger i Sorø, Næstved, Korsør og Holbæk.

Du kan læse mere om SOR Hundeskole og metoden "Pack Bonding, - den naturlige vej til en lydig hund" under :
www.hundeskole.dk
samt på denne hjemmeside under SOR Hundeskole.

Jeg har pt. 2 schæferhunde, tæven Ezra og hanhunden Nimbus samt en malinois, tæven Hiro. Begge schæferhunde er efter brugshundelinier, som er den type schæferhund, jeg finder bedst egnet til dét, jeg beskæftiger mig med, og selvfølgelig er malinoisen også af brugsblod, - en race, som slet ikke på samme måde som schæferhunden, er ramt af udstillings-ræset, - hundenes skønheds-konkurrencer.  

Ud over at være velfungerende familiehunde, fungerer Ezra og Nimbus som demonstrations- og terapihunde i SOR Hundeskole. Både Ezra og Nimbus har gjort det godt som sådan allerede siden deres 8. måned.
Desuden var det mit hensigt, på trods af den megen adfærdsundervisning i Pack Bonding-metoden, som jeg tilbyder kursister i SOR Hundeskole, at træne Ezra op i BHP-programmet ( BrugsHundePrøve-programmet indenfor Schæferhundeklubben ) og Nimbus op i PH-programmet ( politihundeforeningens program ).

Desværre fik Ezra konstateret HD allerede som 8 mdr. gammel, hvorfor jeg så valgte at stoppe BHP-træningen.
Ikke meget bedre gik det med Nimbus, da han ved 1 års alderen fik konstateret svær albueledsdysplasi. På trods af en lovende fremtid indenfor Politihundeklubben, valgte jeg også her at stoppe træningen af ham, pga. springmomenterne i programmet.

I juli 2009 fik jeg Hiro, en malinois-tæve. Planen med hende er at træne hende i IPO, - et brugshundeprøve-program, som stort set er identisk med BHP-programmet, og som altså indeholder diciplinerne spor, lydighed og forsvarsarbejde.
 
Målet med denne hjemmeside var oprindeligt at beskrive Nimbus´udvikling fra hvalp til voksen, både for min egen skyld, men også for at evt. læsere kan blive inspireret og guidet en smule i opdragelsen og træningen af deres egen hund.

Efterhånden har hjemmesiden udviklet sig til at indeholde meget mere end lige det, så vær velkommen til at find dét, som interesserer dig.

Rigtig god fornøjelse