HUNDE-PSYKOLOGEN.DK

Den 14. uge / ( tir. d. 22. Feb - man. d. 28. Feb )

Vægt tir. d. 22. Feb.          : 13,4 kg.

Vægtforøgelse pr. uge    :     1  kg



Nimbus er næsten renlig. Der går nu dage imellem, at der sker "uheld". I torsdags gik det dog galt, mens jeg snakkede i telefon. Han tissede hele 4 m., for han kunne ikke nøjes med at stå stille og tisse, men måtte gå, sansynligvis fordi det plaskede for meget på hans poter, når han stod stille.

I denne uge legede Nimbus med Martines Casey på en dejlig gåtur, hvor Ezra også var med. Nimbus mødte også for første gang min tantes lille kastrerede 6 årige dansk/svenske gårdhunde-blanding ( ligner mere en dværgpincher med en gårdhunds kropsstørrelse ). På træningspladsen mødte han en amerikansk bulldogtæve, Bella ( en "gl." kending, sch/rott.blanding ), en da/sv. gårdhundehvalp og en jack russel hvalp.
Vi var også en tur forbi Nimbus´fødested. Nimbus kunne helt klart genkende stedet. Nimbus blev lukket ud til sin "farmor" og kennelejerens kæmpestore gamle patruljehund, Sputnik. Det gik meget fint.
Nimbus er lidt oversexet og har meget let ved at lave parringsbevægelser. Han prøvede også, om han kunne få lov at kravle op på ryggen af sin farmor, - det kunne han ikke! Hun knurrede lige engang, og så rettede Nimbus ind "til højre". Han er yderst sprogsikker.

Jeg er så småt ved at lære Nimbus at blive i bilen, når jeg åbner til transportkassen. Jeg gør dog ikke så meget ud af det endnu, fordi han er blevet meget glad for kassen, og 9 ud af ti gange, jeg åbner den, bliver han gerne liggende.

Jeg leger en del bold med ham, især benytter jeg chancen til træning i pauser og andre gange, hvor der er lidt tid til overs. I søndags kunne han holde interessen for bolden, mens der var andre hunde til stede i umiddelbar nærhed i 25 min. Det var kun for testens skyld, at jeg kørte så lang tid, - det gør jeg ellers aldrig. Men selv efter 25 min. var han dog ikke "gået helt død", men alligevel nok til at jeg stoppede ham.

Nimbus er også ved at lære, at han godt kan "sitte" og "dække" og "halse" udenfor hjemmets 4 vægge.
Stadig trænes han i den lange line, så jeg kan stoppe ham, hvis han af og til af sig selv søger at opsøge andre hunde. Det MÅ han bare ikke, men det gør han også sjældent, for det gælder jo for det meste om at være mere interessant end dem, man står tæt på. *s*

Nimbus har fået lidt øjenbetændelse igen og lidt forhudsbetændelse. Saltvand er en god opfindelse.

Den 15. uge / ( tir. d. 1. Mar. - man. d. 7. Mar. )  

Vægt tir. d. 1. Mar.          : 15,8 kg.

Vægtforøgelse pr. uge    :   2,4 kg.

Ugen startede med et besøg af Pia og hendes dejlige rottweilerhan på 1 år, Honda. Ezra g Honda leger godt sammen, og efter de havde givet den gas i haven, satte jeg line på Honda og introducerede ham for Nimbus. Det gik rigtigt fint, og med Ezra til at distrahere Honda, kom Nimbus ikke for meget i centrum, så Honda blev efter de første indledende manøvre sluppet, og alle tre hunde morede sig godt.

Om aftenen blev Ezra sløj og kastede op 2 gange. Om natten tog opkastet til meget voldsomt, og da det ikke var blevet bedre i løbet af onsdagen kørte jeg sidst på eftermiddagen til dyrlæge, hvor hun fik et skud penicilin og nogle piller.
Da jeg kom hjem, var det blevet Nimbus´ tur til en gang bræksyge, så jeg ringede straks igen til min søde dyrlæge, som rådgav mig om at give Nimbus nogle af de piller, jeg havde fået til Ezra, hvis han havde feber.

Jeg tog Nimbus´ temperatur, som var over 39, så han fik ½ pille.

Torsdagen gik med at komme ovenpå igen, men fredag var begge hunde friske igen. Om morgenen havde jeg et ærinde i byen og kørte derefter med morgenmad hjem til min veninde Vibeke. Hendes hund, Pfeiffer og Ez og Nimbus var derefter med i stalden for at fodre hestene og lukke dem ud, og dernæst skulle fårene og ænderne tilses.
Nimbus var ikke imponeret over hestene, mens fårene var noget af en mundfuld. "Kælepotten", som er Vibekes vædder, lavede nogle imponerende hop lige op i luften hvorefter han stampede i jorden med forbenene til advarsel og stangede så ind i hegnet. Det blev for meget for Nimbus, som tydeligvis ikke var for stolt af situationen og gøede som en gal godt opildnet af Pfeiffer.
Jeg fik dog beroliget ham noget og efter han var faldet lidt ned forlod vi fårene.
Hundene legede i sneen og hyggede sig.

Jeg var noget sløj og måtte gå i seng hen på dagen, men livede op om aftenen og tog hundene med til Vibeke igen til spisning.
Igen hyggede hundene sig og fik som sædvanlig hos Vibeke og Peter lov til at smage god mad. *s*

I weekenden var Nimbus som sædvanlig med på træningspladsen, hvor jeg skiftede mellem at tage ham og Ezra frem som demonstrationshunde.
Han er blevet rigtig dygtig til at ignorere andre hunde og koncentrere sig om bolden, godbid og mig.

Nimbus fik denne gang lov til at lege med Bella ( sch/rott ), King ( sch/amstaff). De tre hvalpe er omtrent lige store, så det gik fint.

Om mandagen gik jeg tur alene med Nimbus. Han er nu ved at lære "Ind", som betyder "ud-i rabatten-væk fra-vejen".

Den 16. uge / ( tir. d. 8. Mar. - man. d. 14. Mar.) 

Vægt tir. d. 8. Mar.          : 16,6 kg.

Vægtforøgelse pr. uge    :   0,8 kg.

Nimbus har tabt en tand. Det betyder, at jeg nu skal være meget forsigtig med at lave trækkelege, idet hans gummer og tænder i den næste tid vil være noget ømme. Når en hund senere i livet skal lære bidearbejde, som Nimbus skal i Ph-regi  ( Politihundeklubben), er det vigtigt, at han ikke har fået dårlige oplevelser ved at have bidt hårdt i noget under leg. Det vil han senere i uheldigste fald kunne associere til bidearbejdet og måske få et dårligere bid.

Vi træner stadig ved lejlighed "sit", "Dæk", "Fri" og under gåturene "Komme" og "Nimbus", - to indkald, som hver især betyder to forskellige ting. "Komme" betyder "hold-op-med-at-snuse-og-kom-i-den-retning-som-jeg-går". Det er altså ikke et decideret indkald men mere en kom-og-følges-ad-kommando. Denne type indkald bruger jeg mest, og jeg sørger selvfølgelig for at rose, når han holder op med at snuse og tager retning af mig. Selvfølgelig arbejder jeg stadig med den lange line! Enkelte gange, når "kysten er klar", og jeg har et godt overblik, lader jeg linen slæbe efter ham.

Tirsdag var jeg med hundene hos Peter og Vibeke. Vibeke har mange forskellige dyr ud over sin hønsehundeblandingstæve Pfeiffer på 4 år, som Nimbus finder meget spændende. Ud over heste, ænder og får, har Vibeke en stor voliere med undulater, et stort bur med 2 marsvin og yderligere et stort bur med 2 kanariefugle.
Megt spændende synes Nimbus.
Han finder også alt muligt og tager i munden, så jeg har nok at bestille med at rende rundt og se, hvad han nu stikker næsen i. Det er noget, som tager på tålmodigheden, for man skal konstant være på vagt.
Alligevel var det lykkes Nimbus at sluge nogle småsten, så onsdag morgen startede med, at han kastede en lille sten op. På morgen-gåturen afleverede han i den anden ende en tynd portion afføring, - også med 3-4 småsten i.
Martine kom med Casey om eftermiddagen, og hun og Nimbus legede i haven. De leger virkelig godt sammen, og Martine og jeg får altid en god griner.

Om aftenen/natten havde Nimbus temmelig meget diaré og igen om morgenen stod det som en stråle ud af ham. Han vejede nu kun 15,6 kg og havde tabt sig et helt kg. i løbet af et døgn, så jeg ringede prompte til min dyrlæge kl. 08 og fik ham til at ringe nogle piller ned på apoteket.
Nimbus var træt og afkræftet og lå og sov det meste af dagen. Jeg kogte kylling og ris til ham, men han gad dårligt at spise noget. Selv en lille bitte klump leverpostej med pillen i, kunne han ikke rigtigt få ned, så der var ikke andet at gøre end at tvinge pillen i ham. Om aftenen havde han det dog betydeligt bedre og næste dag, fredag var han helt på toppen igen. Det går hurtigt både den ene og anden vej med små vovser.
Fredag besøgte jeg igen Vibeke med hundene, og Pfeiffer, Ezra og Nimbus legede fint inden døre. Nimbus er dog langt fra renlig, når det drejer sig om at være på besøg fremmede steder, så han nåede 3 gange at tisse indenfor.
I weekenden var han som sædvanlig med på træningspladsen, hvor han fik lov til at komme ud både for at skulle demonstrere nogle øvelser overfor kursisterne og ogsån for at deltage lidt i den efterfølgende leg i smågrupper.

Den 17. uge / ( tir. d. 15. Mar. - man. d. 21. Mar.) 

Vægt tir. d. 15. Mar.       :  17,4 kg.

Vægtforøgelse pr. uge    :   0,8 kg.

Nimbus har tabt flere tænder og er ved at få de nye. Både dette og muligvis også hans nyligt overståede dårlige mave, hvor han to gange måtte på medicin lige efter hinanden, har tæret lidt på kræfterne. Han har i denne uge været mere sløv end han plejer uden dog at være dårlig.
Først på ugen holdt vi os mest hjemme. Han var med i haven sammen med Ez, og vi rensede op efter alle de høm-hømmer, som sneen havde gemt. Der blev også klippet en del grene af buskene, - alt sammen meget interessant for Nimbus .
Torsdag kom han med en tur ind i byen og var med inde i banken. Dernæst besøgte jeg min gamle arbejdsplads, skolen, hvor han også var med inde på lærerværelset og en tur med Ez omme på boldpladserne, hvor han og Ez rigtigt gav den gas.

Fredag var vi en tur hos Martine og hendes lille aussie, Casey, hvor Nimbus for første gang så Martines have. Kors hvor blev de begge to beskidte og våde, men de to hunde går vældigt godt i spænd og skal nok få megen glæde af hinanden også som voksne.

Lørdag var vi som sædvanlig på træningspladsen, og Nimbus deltog på den sidste del.
Han er ved at blive trænet i at "give hals", når han ser en bold uafhængig af mig. Jeg har en meget lang snor, som jeg binder en bold i. Derpå smider jeg bolden op over en gren. Forinden har jeg lige drillet ham lidt med bolden, så lysten til bolden er meget stor. Dernæst trækker jeg ham lidt baglæns væk fra den dinglende bold, - giver slip på ham med kommandoen "Rondér", hvorpå han løber hen til bolden, - ser at den er for højt oppe til at han kan nå den og begynder at gø. Jeg går de få skridt op til ham uden at forstyrre ham mens jeg stadig opmuntrer ham til at gø, klapper ham på siden eller baglåret et par gange og "udløser" dernæst bolden ved at rykke i den lange line.

Om mandagen kørte jeg ud til Vibeke, som har en 5000 m2 stor indhegnet have samt masser af spændende dyr ( får, heste, ænder, fugle, marsvin ), så det er altid en oplevelse for Nimbus at komme med derud. Forøvrigt 1. gang det lykkedes for Nimbus ikke at tisse på stuegulvet! Store sager!

Nimbus bliver ikke båret op og ned af trappen mere. Til gengæld sker det også kun, når vi skal i seng om aftenen og måske ved et enkelt natligt have-tisse-besøg i ny og næ. Nogle gange sender jeg hundene først ned ad trappen, - andre gange skal de blive, mens jeg går først. Samme princip bruger jeg selvfølgelig også ved yderdørene.

Egentlig træning har jeg indtil videre kun brugt meget lidt tid på, men jeg glæder mig til, at frosten snart slipper sit tag i jorden, så vi kan komme ud at gå spor. Håber på, at det bliver i Påsken.

Den 18. uge / ( tir. d. 22. Mar. - man. d. 28. Mar.) 

Vægt tir. d. 22. Mar.       :  19,6 kg.

Vægtforøgelse pr. uge    :   2,2 kg.

Der kom "drama på drengen" i denne uge. Efter en god gåtur med Ez og Nimbus nåede jeg lige indenfor af døren, åbnede ud til haven og fik halsbåndet af Nimbus, da telefonen ringede. Efter telefonsamtalen gik jeg ovenpå. Pludselig hører jeg et skingrende skrig. Nimbus skreg fra haven. Mens jeg løb ned af trappen blev skriget højere og højere. Hjertet dunkede i halsen på mig. Jeg løb ud i haven og så Ezra stå bøjet over Nimbus, som lå under hende. Han skreg som besat! Da jeg kommer derhen er jeg lidt forvirret, - hvad sker der her ? Ezra står næsten stille og Nimbus ligger og vrider sig under hende, - skrigende! Jeg bukker mig ned over dem og ser først noget der ligner, at hundenes kæber hænger sammen. Så pludselig går det op for mig. Ezras halsbånd! Nimbus´underkæbe er snurret fast i Ezras sorte halsbånd. Jeg rækker ned og finder klik-udløseren på halsbåndet og befrier begge hunde. De er begge "oppe at køre" og der går et lille øjeblik før Nimbus holder op med at skrige. Ezra er forvirret og vil hen og se til ham, men jeg holder hede væk. Jeg trykker Nimbus ind til mig. Pu ha - hans lille hjerte galoperede afsted og han har absolut ikke lyst til at være i haven med Ezra. Jeg satte mig med ham og Ez på trappestenen og talte roligt til dem begge.
"Idiot", tænker jeg om mig selv. Hvordan kunne jeg dog glemme noget så elementært som at huske at fjerne Ezras halsbånd. Nej, hvor var jeg sur på mig selv,- og er det stadig. Heldigvis at jeg for år tilbage er gået over til halsbånd, som kan klikkes op. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket, og hvordan jeg skulle have reddet situationen, såfremt Ezra havde haft en kvæler-metalkæde på, som kun kan komme af over hovedet.
Af mine veninder har jeg efterfølgende fået to historier om samme emne. Den een veninde kunne fortælle om to hanhunde fra samme hundehold, som under leg havde viklet sig ind på samme måde. De var begyndt at slås fordi de jo ikke forstår, hvorfor den anden ikke holder afstand. Den anden historie var om to labradors, som ejeren havde efterladt i sin hundegård, - også med halsbånd på. Ejeren var kommet hjem til den ene hund kvalt og den anden stærkt forbidt.
Jeg har også hørt historier om hunde, som har kvalt sig selv i biler og indenfor i huse, fordi de har hængt fast i deres halsbånd.
Så kære læser ( - og mig selv ) : Husk ALTID-ALTID-ALTID at fjerne halsbånd fra hunde, som leger uden opsyn og hunde, der er alene!

Nå, men af det mere glædelige fik Nimbus gået sine første spor ( 3 ialt, ca. 75 skridt, ½ time gammelt ) her i påsken. Han viste allerede fremskridt fra spor 1 til spor 3, så det bliver spændende at uddanne ham.

Nimbus har også udviklet ejerfornemmelser overfor haven, - han er begyndt at gø af naboerne og deres hunde , når de pusler i haven ( vi har hundenaboer til alle sider,- collier & sheltier på den ene side, labrador for enden af haven, en broholmer-/boxer-/amstaff-blanding samt 2 papillionlignende vovser til den anden side ).

Onsdag var vi en tur ved vandet og besøge Pia i hendes sommerhus. Der mødte Nimbus labradoren Ollie for første gang. Det gik fint. De blev introduceret til hinanden på en gåtur, for Ollie kan godt være lidt voldsom, hvis det skulle foregå i haven. På denne måde, var der "ingen ko på isen", for der var så meget andet ( gode lugte ) at skulle undersøge end lige netop hinanden. Først da vi kom ned til vandet efter gåturen, slap vi alle tre hunde, og Ollie havde mest travlt med at markere sig, mens Ezra løb rundt for at tjekke Ollie og Nimbus efterfølgende løb i hælene på Ezra for at se, hvad hun lavede og om hun ville lege.
Bagefter var Pia, Nimbus og jeg på visit hos Annelise,- en veninde til Pia, som havde sit barnebarn Emma på besøg. Emma legede lidt bold med Nimbus, men så var han også træt og fandt en krog og faldt i søvn, mens vi drak te.

Nimbus mødte også min veninde Edels´schæfertæve, Stella for første gang. Det foregik på en anden god gåtur. Det gik også meget fint.

Fredag, lørdag og søndag besøgte jeg udstillingen i Næstved. Jeg havde selvfølgelig  Nimbus med, og han tog alt med stoisk ro. Det rene slaraffenland var det også mht. at møde andre hunde. Her stod folk så tæt med deres hunde, at man ikke kunne undgå at hundene stak snuderne sammen, og på den måde mødte Nimbus alle mulige udgaver af arten, hund. Han legede med en shar pei, en alaskan malamute, en fransk bulldog, en dogue de bordeaux, en australian shepherd, en westie, en amstaff, en labrador og stak hovedet sammen med alt lige fra hvid storpuddel, leonberger, newfoundlænder, owczarek podhalanski, hvid hyrdehund, engelsk bulldog, golden, flatcoated, broholmer og sikkert også nogle flere, som jeg ikke husker.

Nå, det blev til lidt af en smøre denne gang. 

Den 19. uge / ( tir. d. 29. Mar. - man. d. 4. Apr.) 

Vægt tir. d. 29. Mar.       :      ?  kg.

Desværre glemte jeg rent at veje Nimbus tir. d. 29, så jeg valgte at springe det over i denne omgang.

Denne uge blev ugen, hvor jeg tog hul på Nimbus´længe ventede sportræning. Jeg startede med 3 spor på 75 skridt og kun 5 cm. mellem hvert fodspor. Næste dag 2 spor á 100 skridt, - dernæst 2 spor på henholdsvis 200 og 150 skridt, - dernæst et spor på 200 skridt samt et på 100 skridt. Alle sporene gik jeg på græs, - det sidste dog på jord.
Nimbus klarede det aldeles tilfredsstillende. Allerede fra det 1. til det 2. spor den første dag kunne jeg se tydelige fremskridt. Det 1. spor skulle jeg ned og vise Nimbus godbidderne i fodsporene hele tiden, men allerede på det andet spor havde han fattet, at han skulle holde hovedet nede, for så ville han finde godbidder. Jeg lægger selvfølgelig godbidder i hvert eneste fodspor indtil videre. Alle sporene er ½ time gamle og gås i medvind for at få det dybe søg.

Nimbus er også blevet skrap til at "rundere" en bold( dvs. finde og give hals indtil jeg kommer op til ham), som jeg hænger op i et træ. Se billedgalleriet.

I weekenden havde Nimbus "sporfri", men var med på træningspladsen, hvor han deltog i nogen udstrækning. Hans lyst og drift på bolden er stadig voksende, og jeg er så småt begyndt at øve "slip".

Nimbus har et par gange været med hos Vibeke og leget sammen med Pfeiffer og Ezra, men også Casey har været på besøg og han fik i dag lov til at hilse på en sød broholmertæve.

Den 20. uge / ( tir. d. 5. Apr. - man. d. 11. Apr.) 

Vægt tir. d. 5. Apr.              :  22,8 kg.

Vægtforøgelse på 2 uger    :    3,2 kg.

Bekymringer undgår man ikke som hundeejer, og mine bekymringer med Nimbus vedrører hans ene øje, som bliver ved med at blive betændt på trods af dyrlægebehandling. Endvidere er han de sidste dage begyndt at klø sig en del. Så jeg skal igen en tur til dyrlæge og se, hvad vi kan gøre.

Det er dog ikke noget, som går særlig meget ud over Nimbus´humør, som altid er godt.

I denne uge nåede vi kun at gå spor 2 dage. Den 1. gang var jeg med Martine og hendes lille Casey afsted om aftenen. Jeg lavede 2 lige-ud-spor på 100 skridt med godbidder i hvert fodspor, ½ time gammelt og rygvind i vintersæd. Det gik helt fint. Nimbus har en dejlig ro og koncentration, og når jeg smider bolden til sidst, tænder han på bolden lige med det samme. Alt er pt "lige efter bogen" og helt ukompliceret.
2. gang jeg gik spor, lagde jeg for første gang et zig-zag-spor på ca. 200 skridt på nysået græsjord. Igen en fin ro selvom jeg havde tre personer med ved siden af. Sporet blev næsten 1 time gammelt.

Jeg er så småt begyndt at øve "Plads" ( lineføring ) mens jeg går. Jeg tænker selvfølgelig ud i tiden og ønsker så meget appel som muligt. Derfor bruger jeg bold til motivation, hvilket betyder at Nimbus selvfølgelig kommer meget op på dupperne og hopper op i al sin begejstring. Det er noget af en kunst at belønne på det rigtige tidspunkt. Jeg lader ham hoppe og hoppe uden at sige noget til ham, men når han så har gået 3-4 skridt helt rigtigt, belønner jeg med bolden. På den måde leges det ind og det bliver sjovt for hunden med mange legepauser. Det ser lidt rodet ud her i starten, men jeg ved jo også, at det endelige resultat altid ser langt bedre ud, end hvis man ikke brugte motivation (udelukkende hug i linen, hvilket jeg ALDRIG ville anbefale! ) eller kun brugte godbidder ( hvilket for det meste giver en rolig, men noget kedelig og sløv lineføring ). Til gengæld kræver det en vis hurtighed og en virkelig korrekt timing at få det til at lykkes med en bold.

Jeg holder selvfølgelig Nimbus´rondering ved lige. Samtidig er jeg ved at arbejde hurtighed ind i "Sit" og "Dæk" øvelserne, dvs. at jeg igen bruger bold fremfor godbidder, som jeg startede med i disse to øvelser, men godbidderne giver aldrig helt den samme hurtighed som bolden.

Jeg kan mærke, at Nimbus udvikler sig meget psykisk i øjeblikket. Han er mere pågående, fræk og spontan reagerende, end han nogensinde har været. Jeg oplevede i den forløbne uge, idet han ved en irettelsættelse ( han prøvede for 117énde gang at stjæle bolde fra en kasse, hvor han ikke måtte), hvor jeg puffede ham væk, vendte sig om og gav mig et lille nap i fingeren. Jeg kunne ikke andet end grine lidt af det indeni og lod det selvfølgelig passere uden at gøre yderligere. Alt andet ville have været at overreagere.

Jeg var onsdag ud på besøg på Nimbus´kennel, hvor Nimbus for første gang mødte nogle helt små hvalpe. Det gjorde han meget fint. Var igen fint rolig og selvfølgelig meget interesseret i de små uldklumper. Jeg faldt for en lille sort tæve, som jeg straks, jeg kom hjem, ringede til min veninde, Pia, om. Hun mistede for ca. 1 år tilbage sin dejlige store schæfer hanhund, Nico, og har de sidste måneder ledt efter en ny hun. NU var den der. Vi har været ude at se på den og hun var fra første øjeblik overbevist om, at det skulle være hendes nye hund. Den bliver derfor også en del af Nimbus´ omgangskreds, så det bliver også spændende at følge hende.

Søndag bød på en helt ny oplevelse for Nimbus. Han prøvede at svømme. Sammen med Martine og Casey tog vi til AA Hundecenter ved Næstved. Her blev han først skyllet med en håndbruser, hvilket var første gang, at han blev helt våd. Det var en ny oplevelse for ham, men jeg snakkede friskt til ham hele tiden, og det gik fint. Så løftede jeg ham stille over rælingen til poolen og sænkede ham roligt ned i vandet. Han strittede lidt med fødderne, men efter lige at trække ham blidt frem i linen i et bredt fast halsbånd gik benene automatisk i gang og han svømmede en fin langside uden panik-plasken. Hurtigt ned og hurtigt op - det var der "ingen ben i". Det gentog vi ca. 10-12 gange med nogle gode pauser, hvor hundene fik lov at futte rundt på gulvet. Nimbus havde endog så meget overskud, at han kunne holde om sin bold, mens han svømmede. Det skal han nok få meget glæde af.

Den 21. uge / ( tir. d. 12. Apr. - man. d. 18. Apr.) 

Vægt tir. d. 12. Apr.          :   23,8 kg.

Vægtforøgelse på 1 uge    :    1 kg.

Som sædvanlig stod denne uge på sportræning og ronderingstræning.
Sportræningen går godt. Jeg er nu begyndt på at lægge godbidder i ca. hvert 3. skridt. Jeg går stadig i medvind og stadig ca. 100 - 200 skridt, dog nu med ca. 10 cm.´s mellemrum mellem hvert skridt.

Nimbus er inde i en usikkerhedsperiode, som er ganske naturligt, men det kan være lidt svært at forudse, hvad der gør ham usikker. F.eks. var jeg meget spændt på, hvordan han ville tage det at gå op og ned af en brandtrappe, hvor man kan se igennem selve trinnene, og hvor man kan forestille sig, at det ikke er særligt behageligt at gå med hundetrædepoter. Men ganske uventet tøvede Nimbus bare en ganske lille anelse, og bare ved et enkelt opmuntrende "kom så" samt et lille animerende nøk i linen, futtede han glad og fro op og ned af trappen. Overhovedet INGEN tegn på usikkerhed i den situation. Han hverken gik tøvende, med lav kropsholdning eller bagudlagte øre. Hele hans kropsholdning udstrålede selvsikkerhed. Flot! 5 min. efter stod der til gengæld en meget "farlig" ældre dame og ventede på bussen ved et stoppested, hvor vi gik forbi på det modsatte fortorv. Pu ha....sikke mange skæld-ud hun skulle have med på vejen. Hmmmm - ja, så får man lige pludselig jordforbindelse igen som hundeejer, - træerne vokser ikke ind i himlen *s*.
Men man skal tage det stille og roligt. Selvfølgelig sagde jeg bestemt "Nej" til Nimbus i situationen og skyndte mig så at aflede ham med leg vha. endeknuden på min lange 2½ m. læderline, som jeg bruger, når vi går i tæt by.
Alle andre vi mødte på turen inde i Ringsted midtby udviste han ganske normal og tillidsfuld adfærd overfor.
Duerne var noget nyt for ham. Dem fik han lov til at stå og iagttage lidt i slap line. Hvis han ville gå frem mod dem, gav jeg ham et lille nøk samtidig med et "Nej". Nok se, - ikke jage! Her i huset skal der kun jages bolde og andet legetøj foreløbig.

Nimbus fik klippet kløer om fredagen. Jeg tog ham på et tidspunkt, hvor han var godt døsig. Satte mig ned med negleklipperen og gav mig god tid. Først skulle han aes, så tog jeg hans pote og nussede den. Så ae lidt igen og så fat i poten og "klip", - første negl. Så ae lidt igen, nusse og kæle og ro på og så "klip", 2. negl. Hver gang han viste tegn på at vågne mere op, kælede jeg ham tilbage i ro igen. Det gik nemt og snart var det ovre.

I weekenden kom Ezra i løbetid, og jeg skal da lige hilse at sige, at en lille hvalp på 5 mdr. godt kan få "fornemmelser". At de er knap så målrettede, som de burde er dog en anden snak *s*.

Om søndagen var vi nede ved Sorø Sø ved den gamle badeanstalts bade/bådebro. Ez er helt vild med at hoppe i vandet fra broen. Jeg tog to gange Nimbus stille og roligt og sænkede ned i vandet fra broen, hvor han så svømmede i fin stil ind til breden uden panik eller usikkerhed af nogen art. Allerede 3. gang hoppede han selv efter Ezra i bølgen, hvilket overraskede både Maria og Hanna, som var med på turen med deres hunde, Labradoren Zeus og Border Collien Freddy.

Senere søndag kom Bulder ( en 6 mdr.´s blanding mellem en grand danios og amr. bulldog på besøg ). Pu ha, han var godt nok lige lidt for stor og voldsom til, at der kom noget egentlig leg ud af det, - men mødet var absolut positivt.

Den 22. uge / ( tir. d. 19. Apr. - man. d. 25. Apr.) 

Vægt tir. d. 19. Apr.          :   25,6 kg.

Vægtforøgelse på 1 uge    :    1,8  kg.

I denne uge har jeg eksperimenteret lidt med sporet, fordi jeg synes, at Nimbus går over for mange godbidder i forhold til, hvad han burde på nuværende tidspunkt. Jeg er gået fra Frolic ( udskåret i 4-6 småbidder) til små klatter af dåsemad, som han hurtigere kan søbe ind. Det fungerer efter hensigten.

Jeg testede ham ved at lægge 7 små 10 skridts lange spor med en lille dåsemadsklat i begundelsen og en lidt større klat for enden.
Til sidst lagde jeg et ca. 100 skridts langt spor i en brakmark med græs med en klat dåsemad i starten og så igen med ca. 5 - 10 skridts mellemrum.
Han blev så "hooked" på det, at han for første gang ikke ville lege med bolden lige efter sporet, men bare fortsatte med at søge.

Martine og jeg træner en del sammen, og Martine har fået skaffet en 9 mm. pistol, som vi kan øve med.
Vi skød for hinandens hunde på ca. 30 m.´s afstand og begge hunde klarede det med UG+.

Jeg har endelig fået styr på Nimbus´øje ( knock on wood & 7-9-13 ). Efter nr. 2 øjenkur ser det ud til, at hans evig løbende øje er stoppet.
Til gengæld har en ny bekymring meldt sig. Min veninde fortalte mig, at hendes dejlige rottweiler havde fået konstateret fransk hjerteorm. Det eneste hun havde observeret var en ganske let hoste - faktisk kun et par enkelte host med lang tid imellem. Hun var faktisk sikker på, at der ikke var noget, men både til hendes og hendes dyrlæges store overraskelse var hunden hårdt angrebet. Heldigvis er den kommet sig helt. Efter den forskrækkelse har jeg nu i tre dage samlet prøver fra Nimbus´afføring, fordi han faktisk har hostet temmelig kraftigt et par gange. Jeg håber selvfølgelig inderligt på, at det er noget ganske banalt. Begge gange har det været i forbindelse med en vandgang, så jeg håber! Men "better safe than sorry", så nu må vi se. Skal man være sikker, skal man faktisk teste sin hund hvert halve år.

Den 23. uge / ( tir. d. 26. Apr. - man. d. 2. Maj) 

Vægt tir. d. 26. Apr.          :   27,6 kg.

Vægtforøgelse på 1 uge    :    2,0  kg.

Nimbus havde hverken lunge- eller hjerteorm! Men alligevel vil bekymringerne om hans helbred ikke helt tage ende endnu. I denne uge har han igen pådraget sig et maveonde med efterflg. diaré. 3 dage har det varet indtil videre.
Hvad værre er, har han problemer med at tabe sine mælkehjørnetænder. De nye, blivende hjørnetænder er nu kommet lidt op, og han har dobbelte hjørnetænder alle 4 steder. Min dyrlæge levner ikke mange forhåbninger om, at de selv vil falde ud, så en operation, hvor de gamle mælkehjørnetænder trækkes ud, ser på nuværende tidspunkt uundgåeligt ud. Min dyrlæge vil give det 8 - 10 dage mere, hvor vi ser på og krydser fingre.
I den forbindelse fik jeg forøvrigt også lige lært lidt mere om tænder. Når en ny og blivende tand vokser op, frigiver den visse enzymer, som opløser roden af den gamle mælketand, hvorved mælketanden løsnes og falder ud. Hvis den nye tand ikke rammer op i den gamle, sker denne opløsning af roden ikke. Det er det, der er ved at ske hos Nimbus. Min dyrlæge advarede meget mod de gængse "midler" så som at lave trækkelege og give store kødben i håbet om at de gamle mælketænder falder ud. De falder ikke ud, - de knækker højst sansynligt bare og roden vil stadig være der, og det er denne rod, som er problemer, idet dens tilstedeværelse skubber den nye tand skæv.

Fordi Nimbus har været på skånekost, har sportræningen ikke været helt så intensiv, som jeg kunne have ønsket mig i denne uge, men et par gange er det da blevet til.

Nimbus er begyndt at sove nedenunder for sig selv, - sikkert fordi det er noget varmere ovenpå, for han vælger selv.

Nimbus er i det hele taget ved at blive lidt mere "bisset". Han er ikke altid lige sød ved Ezra, som han ynder at nappe i nakken og ryggen, når de løber og leger, så jeg er begyndt at sige noget til ham, for han kan skrue sig selv ret meget op. Problemet er ikke i haven, men når vi f.eks. skal ud at gå tur eller når vi er ude at gå.

Det dejlige forårsvejr giver insekter i luften. Især sommerfuglene er Nimbus meget fascineret af.

Jeg er stadig på pletten ude i haven, hver gang Nimbus synes, at naboerne skal have et besyv med. Det er vigtigt at være der HVER gang og sige et bestemt "Nej", så han stopper sit gøeri, for især med løshalsede hunde som Nimbus, kan det blive et problem, såfremt man lægger det døve øre til en sådan adfærd.

Mht indkald kan jeg mærke, at Nimbus nu af og til har sin egen vilje. Det er NU, at det er vigtigt at have den lange line på, så han ikke lærer, at han kan undvige mit kald.

Den 24. uge / ( tir. d. 3. Maj - man. d. 9. Maj) 

Vægt tir. d. 3. Maj             :   27,0 kg.

Vægtforøgelse på 1 uge    :    - 0,6  kg.

Pga. dårlig mave har Nimbus i denne uge tabt sig 0,6 kg. Hans mave er dog kommet helt i orden igen.

Ugen har budt på 3 gange sportræning. Jeg er gået over til meget små pølsestykker, som jeg lægger i hvert 4-6 fodspor. Jeg går stadig med rygvind og tidslængden på sporet er ½ time - 45 min. Jeg er begyndt at lave drejninger, gå lidt på skrå, små buer. Fodsporene trædes nu med ca. en fod imellem, så det er meget små skridt. Længden er på ca. 200 skridt.
Efter jeg er begyndt at lægge pølsestykker er Nimbus´drift steget betydeligt. Han trækker pænt frem, - ikke for meget men ejheller for lidt.

Og så er der rigtigt gode nyheder mht. Nimbus´mælkehjørnetænder. Under leg med Casey faldt både den højre og venstre hjørnetand i undermunden ud og mælkehjørnetænderne i overmunden er nu lidt løse, så nu tyder alting heldigvis på, at vi undgår operation.

Kristi Himmelfartsdag var vi ( Martine, Casey, Nimbus og jeg ) på Bakken til skue. Det gik rigtigt fint for Martine og Casey, som blev bedste Hvalp i racen og Bedste Hvalp 4 i "Store ring". Nimbus og jeg var bare med som heppekor.
Bagefter gik vi tur på Bakken. Der var mange lyde, mennesker og maskiner, men begge hunde tog det i strakt pote.

Fredag fik vi besøg af Pia med "Duka". Vi lod Nimbus og hvalpen møde hinanden. Jeg holdt meget på Nimbus, for at han ikke skulle tromle den lille Duka, og inden længe lagde han sig ned. Så kunne de ellers forstå at lege. Duka hoppede rundt på Nimbus, - på hans mave og i hans hoved. Han var helt fin overfor hende og opdagede sig selv i en ny rolle, - som den "aldrende ranghøje", som blev opsøgt af den lille hvalp. Den rolle har han jo ellers selv i de fleste tilfælde, eller også er han "rang-lige" med alderssvarende. Det var sjovt at se ham lege meget forsigtigt.

Jeg har taget hul på noget mere målrettet lineføring og apportering, så det træner jeg med høj drift på, hvor Nimbus er meget fokuseret på bolden, som selvfølgelig holdes gemt under jakken. 5-10 skridt ad gangen bliver det til, - så fri med boldbelønning. Jeg træner i ca. 5 - 10 min. ad gangen.
Inden da træner jeg en hurtig hente-bringe-sit-slip uden dog at forlange, at han skal gå "på plads". Alt går indtil videre lige efter "bogen"

Vi var med Martine og Casey inde og se DM for BHP3 schæferhunde i Vallensbæk om søndagen. Det var sjovt at se mange af de gammelkendte hoveder igen *s*.
Pludselig kommer der en mand hen og spørger, om det ikke er Nimbus. Det viste sig at være Paw, som er ejer af Nemo, Nimbus´kuldbror. Lidt senere på dagen fik jeg lov til at se Paw´s Nemo. Man var ikke et øjeblik i tvivl om slægtskabet selvom der dog stadig var tydelig forskel når man kiggede nærmere efter. Nemo´s pels er noget kortere end Nimbus´, men farverne er stort set de samme. Nemo er længere i alle kropsbygninger ( ben, krop, snude, hoved, øre ). Nemo var også noget mere temperamentsfuld end Nimbus, som tager alt med stoisk ro.
Hele dagen vi gik rundt til DM var der aldrig et piv, ikke et vov og ejheller de mindste tegn på rejste børster nogen steder.

Den 25. uge / ( tir. d. 10. Maj - man. d. 16. Maj) 

Vægt tir. d. 3. Maj             :   27,6 kg.

Vægtforøgelse på 1 uge    :     0,6  kg.

Nåede i denne uge kun at gå spor én gang, og det var mildt sagt en gang bæ. Både jeg og Nimbus "blev væk" på sporet, dvs. vi begge gik ud af sporet og kunne ikke finde det igen. Dette gentog sig også med det andet spor, jeg havde lagt for ham. Jeg ærgrede mig godt og grundigt og kunne ikke lige gennemskue årsagen. Jeg troede, at jeg bare ikke kunne se de godbidder, som jeg havde lagt i hvert 3.-6. fodspor, men kunne ikke forstå, hvorfor Nimbus pludselig var blevet så dårlig i sin udarbejdelse. Havde jeg lagt sporet for svært ? Mit humør røg helt i bund.
Så tog jeg Ezra frem og gik hen til det spor, jeg havde lagt til hende. Hun gik fint, men der, hvor jeg havde lagt pølsestykker, var der kun en lugt af pølser tilbage. Pølserne var pist væk, og selvfølge "faldt ti-øren" først der.....fuglene havde selvfølgelig været der. Pokkers! Arme Ez og Nimbus. Hvor frustrerende det ikke må være at kunne lugte pølse, men intet kunne finde.
Nå, men mit humør var bare blevet ødelagt og for at det ikke skulle gå ud over hundene, kørte jeg hjem uden at lave yderligere. 

Mht. tandskifte ser det ikke for lovende ud. De to mælkehjørnetænder i overmunden er der stadig, så nu har jeg bestilt tid hos dyrlægen mandag d. 23. maj til "udrykning".
Jeg håber da stadig på, at de vil falde ud af sig selv, men den ene er kun meget lidt løs og de blivende hjørnetænder er kommet meget langt ud.
Hvad værre er, så ser det desværre heller ikke ud til, at Nimbus får sin P4 ( præmolar4 ) i højre undermund, hvilket betyder, at han i hvert fald ikke kan blive avlskåret. Ærgerligt, ærgerligt.
Hvis man skal se på den positive side af sagen, så må man jo nok sige, at det nok vil rage Nimbus nok så meget om han kommer til at mangle en tand eller ej og i hvert fald skal det da ikke komme til at betyde noget for hans "uddannelse". Desuden gør det ham heller ikke til en mindre dejlig hund. Bare ærgerligt når han både har sin kynologi, pigmentering og temperament med sig.

Apporteringen, lineføringen og boldmotivationen går det rigtigt godt med. Jeg starter gerne med 2-3 kast med apporteringen. Dernæst lidt lineføring, hvor han bliver belønnet med bolden. Hans hopperi under lineføring bliver lidt mindre uge for uge.

Søndag fik Nimbus klippet kløer igen. Han er meget god til at ligge stille, og det bliver en god blanding af at kæle og klippe kløer for at bibeholde denne afslappethed.

På gåturene kan Nimbus være strid. Han hopper i hovedet på Ezra ved hvert et givent øjeblik og "nakker" hende eller bider i hendes hale. Jeg er meget efter ham med det, og Ez søger i "ly" hos mig af og til, så jeg lige kan hjælpe hende med at sætte "lillebror" på plads.
99% af tiden er han dog en sød og dejlig glad lille hund, som man kun kan blive i godt humør af at være sammen med.

Den 26. uge / ( tir. d. 17. Maj - man. d. 23. Maj) 

Vægt tir. d. 17. Maj             :   29,8 kg.

Vægtforøgelse på 1 uge    :     2,2  kg.

Tirsdag d. 17. maj, - dagen efter Nimbus fyldte 6 mdr., lettede han ben for første gang.

Mht. hans dobbelte mælke-hjørnetænder havde jeg besluttet, at han skulle have fjernet dem i dag, mandag, via operation. Heldigvis faldt de begge to ud på normal vis i løbet af ugen, så dyrlægebesøget i dag var kun et tjek på, at alt var, som det skulle.
Hans bid har rettet sig fuldstændigt, så den før så truende hulning i ganen er ved at udligne sig og gå helt væk.

Onsdag legede Nimbus med både en border collie og en berner sennen hvalp, lørdag legede han med Pfeiffer ( hønsehundeblanding ) hos Vibeke, og søndag gik turen til Pia og lille sorte Duka.

Fredag var Nimbus med på gåtur med Ezra og Edel med hendes schæfertæve, Stella ( kennel Degn ).
Alt i alt en uge, hvor Nimbus er blevet "fodret" med andre hunde og hundesamvær.

Nimbus kan nu fint agere som demonstrationshund på min hundeskole, idet han nu kan gå frit uden at opsøge de andre hunde, - og hvis han lige glemmer en enkelt gang i mellem, at det er forbudt at opsøge andre hunde uden først at have fået lov, stopper han sit forehavende, hvis jeg siger "Nej".

Han er stadig meget fascineret af "flyvetingene" i luften. Især har kålsommerfulge en særlig tiltrækningskraft på ham.

Igen i denne uge oplevede vi på en gåtur en meget gal stor schæferhan, som stod og "råbte" bag et hegn. Nimbus reagerede igen prompte med at gå op til den, og "råbe igen". Han nåede lige at sige vov et par gange, før jeg havde fat på ham med et "Nej" samt en afledning, og så var det glemt igen sekundet efter.

Jeg træner stadig lineføring og apportering. Har til gengæld ikke gået spor i denne uge, men har lavet lidt feltsøg i skovbunden, hvor han skal finde enten en berørt pind, som jeg tager op og lægger ind i skoven, mens han ser på eller hans bold.