Nimbus´Dagbog/ 3. Del

Fredag d. 24. juni

Tak for alle de opmuntrende kommentarer, - både fra jer, jeg kender, men også fra alle jer, som jeg støder på ved forskellige arrangementer, og som genkender Nimbus fra denne side. Jeg bliver hver gang meget rørt over jeres engagement i hundene, og I viser mig dermed også, at jeg med denne "dagbog" ( som nu efterhånden kan kaldes en månedsbog ) kan inspirere jer i jeres opdragelse og omgang med jeres egne hunde.
Desværre har jeg på det sidste ikke haft tid til at komme med så meget nyt, men nu har jeg endelig fundet et lille hul i kalenderen, så der kan rådes bod på det.

Nimbus fyldte i sidste uge 7 måneder. Han er ved at være en stor "dreng" og vejer i skrivende stund 35,2 kg ( målt på badevægt i mine arme!...puha!).
Han er dog stadig ikke "større" end han "tøse-tisser". Kun en enkelt gang så jeg ham lette ben. Bagud-skrab er ligeledes ikke noget, han gør, så han er absolut ikke nogen meget dominerende hanhund af natur.

Nimbus er holdt op med at gø over ingenting i haven. Til gengæld kan mennesker uden for hjemmet godt risikere at vække hans mistro nu.
Første gang jeg oplevede det, var for et par uger siden, hvor jeg skulle et smut til dyrlæge.
Nimbus og jeg sidder i venteværelset, dvs. Nimbus ligger på siden og slapper af. Pludselig kommer dyrlæge Elsebeth småløbende ned af deres træ-trappe. Det skramler en del og Nimbus kigger op. Hun stopper lidt brat, i det samme hun ser Nimbus, inden hun når helt ned af trappen, og på sin søde og meget forsigtige facon siger hun : " Nåååååå, Nimbus - ligger du der". Nimbus ligger en anelse og kigger, og jeg kan se, at hans mistro pludselig er vagt, fordi Elsebeth er "stivnet" ( set med hans øjne ), og med ét ryger han op og gøer voldsomt af Elsebeth.
Unormalt ? Nej, slet ikke! Uønsket adfærd ? Ja - i høj grad!
Jeg går imellem ham og Elsebeth og blokerer han syn og får ham dæmpet. Elsebeth kommer så nærmere, og han får lov til at snuse til hende, og situationen er overstået.
Der er nok mange, som ville blive chokerede over at opleve sådan en adfærd hos deres hund og stemple den med det samme. Det ville være meget forkert at gøre det. Hundene gennemgår i deres udvikling nogle usikkerhedsfaser, hvor deres adfærd kan være både meget uønsket og utilregnelig i visse situationer. Hundene skal selvfølgelig ikke have opfattelsen af, at denne adfærd er acceptabel, men omvendt må vi som ejere være kloge nok til at "slå koldt vand i blodet", ikke hidse os voldsomt op, korrigere hunden på en rolig og fattet måde og ellers udvise ro og overblik. Stramme liner, skingre stemmer og skrigen op bag hunden er lige netop i situationer som denne uhensigtsmæssige.
I går skete der så igen lidt. På vej hjem fra sankt Hans kommer vi gående i tusmørket. Ovre på den modsatte side af vejen står en gruppe unge mennesker. Ezra er løs og Nimbus går foran, selvfølgelig med den lange line slæbende efter sig. Han stopper op og tager "stand" med blikket stift rettet på gruppen på det modsatte fortov. Så bliver det pludselig for meget for ham, og han gøer et par gange, dog uden at rende ud i linen. Jeg fortæller ham bestemt, at det er en uacceptabel adfærd, - fortsætter roligt. Han tier stille, tager irettesættelsen til sig, men holder stadig et vågent øje med "den mystiske gruppe", idet vi passerer. ( Læs i øvrigt artiklen " Det kunne være så sjovt.." på www.hundeskole.dk )

I øjeblikket ligger det meste stille. Jeg træner ikke det store andet end lidt i weekenderne. Her står det på ca. 2-3 apporteringer, 3-5 min. lineføring, sit og dæk samt halsgivning.

Fældetiden har sat ind, så Nimbus´pels er selvfølgelig tynd og glansløs i øjeblikket. Mange bliver forskrækkede i den periode og prøver alverdens nye foder-mærker. Hundene kløer siog også, fordi de skifter pels, men det hører alt sammen til normalen. Skal man have et rent hus, skal man i denne periode regne med at støvsuge hver dag, - måske endda 2 gange dagligt hvis man er ekstra pernippen.

Tirsdag d. 19. juli

Nimbus er nu 8 mdr. gammel og vejer 36,6 kg.

Vi holder sommerferie i det varme vejr, - det er for varmt at lave noget egentlig træning. Vi går dog almindelige ture, vedligeholder og cementerer næsten dagligt det indlærte så som "gå på fortorv", - indkald ( nu uden at jeg holder i linen ),- ignorere andre hunde, som vi møder på vejen, - afdækning tæt på mig under gang ( gåturene ) samt "stop".

Vi har selvfølgelig her i varmen også haft mange gode svømmeture i søen og havet. Jeg har den fordel at være gode venner med et sødt par, Finn og Linette, som er de heldige ejere af et stykke privat strand. Der kan jeg komme, så ofte jeg vil og have hundene løse på stranden med god samvittighed.

Søndag d. 10. juli opdagede jeg pludselig en stor bule på Nimbus´højre side af halsen foran skulderbladet. Den var på størrelse af en tennisbold. To timer forinden havde han løbet og leget med Ezra, - nu kunne han dårligt føre sit højre forben frem pga. denne bule. Det var tydeligt, at den var meget øm.
Det eneste, jeg kunne forestille mig, var, at det var et insektbid.
Vi har nogle små insekter, mitter, lokalt her i Sorø, så jeg regnede med, at han var blevet stukket.
Jeg holdt nøje øje med hans almene befindende, hvilket ellers var godt, og jeg valgte derfor at se tiden an til næste morgen. Da var bulen dog stadig meget udtalt, og jeg tog til dyrlæge med det samme.

Han havde feber, og bulen var stadig ikke faldet det mindste. Appetiten fejlede dog ikke noget. Dyrlægen gav ham et ordentligt skud penicillin og penicillin-piller til 5 dage. 
Han mente, at det ikke var et insektstik, men derimod en infektion, muligvis overført af en tæge, som jeg havde fjernet fra ham nogle dage forinden.

I slutningen af behandlingen var bulen ikke gået 100 % væk, og jeg tog igen til dyrlæge. Igen fik han en indsprøjtning med penicillin samt yderligere pinicillinpiller til 5 dage mere.

Vi har stadig nogle dage tilbage, og jeg skal mærke godt efter for at mærke resterne af bulen, men der er stadig en lille bitte hævelse i lymfekirtlerne. Vi håber og beder til, at alt bliver godt igen.

Nimbus svinger lidt mellem at være meget "oppe på dupperne" og noget træt, men det er jo ganske normalt, når man er på pinicillinkur og har været igennem sådan en omgang med feber.

Gåturene er ganske små, - og dagene er ret "kedelige", fordi jeg ikke vil overtrætte ham. Flere gange har jeg valgt at lade ham blive hjemme, når jeg er taget afsted med Ez.

Til gengæld er der også positive nyheder. Nimbus og jeg skal starte i Ph ( Politihundeklubben ) i Roskilde i slutningen af august, hvor de starter op. Vi skal gå på et "Intro-hold" de første tre måneder. Det bliver sjovt at skulle uddanne Nimbus nu, hvor hans basisopdragelse er ved at være på plads.

Onsdag d. 3. august.

Mandag d. 1. august havde jeg fornøjelsen af at få besøg af Nitascha og Ahmar fra København, som ejer kuldbroderen til Nimbus, - Ramos (Ulveskovens Ninjo).
I det virkelige liv kan man tydeligt se forskel på Ramos og Nimbus. På de udvalgte billeder er det sværere.

Ramos er mere rød og sort end Nimbus, han er lidt mindre og ikke helt så knoglekraftig som Nimbus. Hans temperament er en del mere iltert uden på nogen måde at være dårligt. Nimbus´brede nerve bliver nok hans kendetegn fremover.

Ramos´ bevægelser er langt mere svævende og lette end Nimbus´. Hans øjne er lidt mere gule end Nimbus´, mens hans pels er noget mere tæt og blød.

Vi gik en lang tur i det skønne naturrige Sorø ved Tuel sø, og specielt Nitascha var helt solgt over området, som virkelig kan siges at være hundevenligt med masser af gode luftemuligheder, hvor hundene løb løs det meste af turen.

Se grundigt på de to billeder herunder og gæt, hvem der er hvem inden du læser teksten til billederne. *s*

Lørdag d. 19. august.

Nimbus er i en rivende psykisk udvikling. Fysisk er han nu, hvor han lige er fyldt 9 mdr. oppe på 41 kg.!  Jeg mærker tydeligt, at hans han-hundesind udvikler sig i øjeblikket. Han udviser af og til adfærd, som han aldrig før har gjort, fordi visse ting nu er begyndt at få betydning for ham på en måde, som de ikke før har gjort.
Ligger han i transportkassen i bilen for åben dør, skal man ikke tro, at man bare som fremmed kan stikke hovedet ind uden at få hans besyv med.
Han optræder mere dominant og knap så lydhør som ellers, uden dog at man kan kalde ham for decideret ulydig, men det kræver, at jeg er meget opmærksom og styrer ham noget mere i øjeblikket.
Det er dog gået pænt fremad med lydigheden. På vores gåture går han nu frit uden line. Han dækker pænt af på både 5 og 10 meters afstand, når jeg siger det. Kommer prompte ved kald.
Apporteringen træner jeg stadig med line på for at undgå fejlindlæringer. Han bliver stadig bedre til sin afslutning af denne øvelse. Han er god hurtig til at løbe ud og tage apporten i munden, returnerer fint i god fart.
Lineføring udfører han meget opmærksomt, dog en anelse hoppende endnu. Det arbejder jeg på at få fjernet.
Vi er et par stykker, som træner lidt sammen privat, og vi hjælper hinanden med at figurere for hinandens hunde.
Nimbus har en virkelig fin standhals, men jeg skal være efter ham med, at han ikke belaster figuranten ( dvs. hopper op af eller berører fig.), så derfor foregår indsendelsen også her i line, så jeg kan stoppe ham, inden han begår fejlen.
Når han bliver belønnet, bider han godt dybt og hårdt og bevarer roen i bidet.

Jeg er spændt på at starte på træningen i Politihundeklubben. Jeg skal starte på et 3 måneders intro-kursus nu på torsdag, - dernæst et 3 mdr´s for-kåringskursus og dernæst forhåbentlig et kåringshold, som skal ende ud i en prøve, hvor hundene bliver kåret som politihunde.
Dette er en anlægsprøve, hvorefter man så kan uddanne hunden yderligere i henholdsvis unghundeklassen, patruljeklassen, kriminalklassen og endelig vinderklassen. Klasserne har selvfølgelig en stigende sværhedsgrad.

Forleden havde jeg den mest pussige oplevelse. Jeg holdt udenfor en forretning i Hvidovre. Jeg var lige kommet ud med varene og stod ved bilen med bagklappen på bilen stående åben. For en gangs skyld var hundene frie i bilen uden transportkasser.
Pludselig drejer en politihunde-patruljevogn ind og parkerer ved siden af mig. Ud stiger et par betjente og går forbi min bil. Den ene af betjentene stopper op og kigger på Ez og Nimbus og spørger så, hvor jeg har dem fra.
"Ulveskoven", gentager betjenten.
"Ja, måske kender du hans far. Det er Ulveskovens Cæsar, som også er tjenestehund i København", siger jeg.
"Ja, det gør jeg", siger betjenten. "Han ligger lige der!", hvorpå han peger på politivognen.
Det viste sig jo så, at det var Thomas, som jeg kun har set halvdelen af på et billede, hvor han og Cæsar, til daglig kaldet Barco, er afbilledet, så det var jo noget af en overraskelse! *s*

Lørdag d. 3. september.

Jeg er nu startet i Roskilde Ph. med Nimbus. Jeg glæder mig til at få nogle udfordringer med ham. Indtil videre honorerer han til fulde og lidt mere de krav, som stilles på det hold, jeg er kommet på.
Der skal selvfølgelig trænes en del hjemme, når man skal uddanne en hund, så jeg har fået lagt hjemmetræningen lidt mere i system og træner nu fast fredag og søndag.
Jeg har sat mig for at træne spor 3 gange ugentligt.
Mht. apportering arbejder jeg stadig med at få den færdig. Jeg bruger selvfølgelig en hjælpeline, og smider den først, når han laver alt rigtigt, hvilket stadig ikke er tiden. Jeg arbejder på at få en god og korrekt afslutning. Det er begyndt at lykkes perfekt af og til, men stadig kun af og til - ikke hver gang. Dog er "af og til" absolut en fremgang, som kan mærkes.
I dag trænede Susanne og jeg sammen, og Nimbus skulle for første gang ud og finde Susanne, som gemte sig for ham i skoven. Vi prøvede tre gange, og det gik fint, når man tager i betragtning af, at det var de første gange, han ikke så, hvor figuranten gemte sig. Det er dog helt klart noget, som han skal trænes meget i, for der var lidt for meget løben rundt på må og få. På intet tidspunkt gav han dog op, og han var meget "tændt". Jeg tror, at han morer sig mindst lige så godt, som jeg gør. *s*

Lørdag d. 24. september.

Nimbus bliver mere og mere hanhund i alt, hvad han foretager sig. Hans vilje og egenrådighed er tydeligt steget en del grader. At have en hanhund kan slet ikke sammenlignes med en tæve hvad nemhed i opdragelse og indlæring af lydighed angår.
Nu er Nimbus min 4. hanhund, så det kommer nu ikke bag på mig, og på mange områder er en hanhund mere ukompliceret og stabil i temperamentet end en tæve, men helt klart mere viljestærk.

Jeg har næsten altid haft både en han og en tæve sammen, så jeg har ofte fået stillet spørgsmålet, hvorfor jeg ikke lader en af mine hunde neutralisere ( kastraktion / sterilisation ), så det bliver mindre besværligt i løbetidsperioder og nemmere at have hannerne i det hele taget, men som udgangspunkt er jeg stærkt imod at "skære hunden til" efter forgodtbefindende, hvad enten det handler om kuperinger eller neutralisation. Kan man ikke klare opgaven at have en intakt hanhund ( ikke-kastreret hanhund ), bør man ikke anskaffe sig en.
At anskaffe sig en han-hund eller en tæve for den sags skyld vel vidende, at man 100 % sikkert vil neutralisere den, er i mine øjne højst uetisk.

Ezra har i den forløbne måned været i løbetid, hvilket også har sat skub i hormonerne hos Nimbus.
Selvom Ezra har været med i bilen til al træning, højløbsk som hun jo også var sidst i løbetiden, har Nimbus´ øvrige drifter ( dvs. bortset fra hans seksualdrift ) været stærke nok til, at han både har kunne gå spor, lave lydighed og runderinger uden han kun har tænkt på "dejlige damer".
Endnu en grund til at anskaffe sig en driftstærk hund, såfremt man agter at arbejde med den, og endnu et argument imod udsagn, som påstår, at driftrige hunde er svære at træne, - jeg vil sige tværtimod.
Det eneste "svære" ved driftrige hunde er, hvis man alligevel ikke gider træne dem, - men hvorfor så købe en hund i det hele taget ?

Alt for mange har tendens til at forveksle intelligens med manglende driftstyrke.
Jeg har ofte hørt, hvordan folk påstår, at deres hund er så "klog", at den kun gider hente apporten/bolden to gange i træk, for den tredie gang man smider den, vil hunden ifølge disse hundeejere siger: "Nej, når du bliver ved med at smide den væk, så gider jeg altså ikke hente den til dig. Du kan selv hente den".
Den slags hundeejere har åbenlyst set alt for mange Disneyfilm og trænet alt for lidt hund.

Nimbus letter nu ben, når der ellers er noget at lette ben over.
Han er en dejlig arbejdshund, - ikke speciel dominant, en god selv-tillid og -sikkerhed samt en god portion drifter forenet med en høj grad af socialdrift.
Min træning er blevet sat meget i system. Martine med aussien Casey og jeg træner to til tre gange om ugen foruden vores faste træningsaften i PH i Roskilde.

I går var vi også ude og lavede runderinger, hvor vi hjælper hinanden.
Jeg skulle for første gang prøve at lave et feltsøg. Jeg tog 4 sporpinde og placerede dem i en kvadrat på 10 m. i hver side. Så smed jeg 6 lædergenstande ind i feltet. Derpå gik jeg op og hentede Nimbus i bilen, - tog ham hen til feltet, - lavede en fejende bevægelse ud i luften og sagde "Finde,Finde" og slap ham. Han løb hurtigt ud og satte med det samme næsen i jorden, og i løbet af nul komme fem havde han taget en genstand i munden. Jeg jublede løs og løb lidt bagud, mens jeg klappede i hænderne for at animere ham hen til mig, og han kom fint med læderlabben i munden, -afleverede den og indkasserede masser af ros og et par godbidder. Derpå sendte jeg ham atter ud, og hele senariet gentog sig efterfølgende 5 gange, hvorefter feltet var tomt for genstande.
Det var meget fascinerende at opleve, - han gik simpelthen efter genstandene, som en hønsehund efter fasaner.
Oven i det havde Martine og jeg et par dage forinden prøvet ham af i et bideærme. Også her viser han et enormt godt potentiale. Med det samme gik han op og bed hårdt og dybt. Som Martine udtalte :"Han bider, som en hest sparker". 

Lørdag d. 15. oktober.

Jeg er nu begyndt på et hold i PH, hvor der er nogle flere udfordringer end der, hvor jeg startede; det var et rent begynderhold.
Her har vi nu deltaget 2 gange, og Nimbus klarer det fint, selvom han helt klart er yngste deltager på holdet med sine 10 mdr.
Det er klart, at den største udfordring i øjeblikket er at øve ronderinger, hvor en person gemmer sig i et terræn, og hunden skal finde vedkommende for derefter at give hals.
Det er en øvelse, som kræver stor selvstændighed af hunden og alligevel lydhørhed overfor hundeførerens dirrigeringer. Omvendt er det en udfordring for hundeføreren at prøve at holde øje med sin hund, aflæse den og stole på den. Samtidig skal man hele tiden sørge for, at hunden får succes med sin søgen. En ung uerfaren hund som Nimbus kan hurtigt miste gejsten, hvis området man skal afsøge er for stort og det tager for lang tid at finde personen og dermed opnå succes ( = bideskind ). Men sjovt er det at finde denne ballance.
Afslutningerne på apporteringerne er nu ved at være på plads.

Desværre har vi i dag måtte tage afsked med Casey, Nimbus´ bedste legekammerat gennem hele hans opvækst. Efter mange og lange seje overvejelser har Martine valgt at give Casey et nyt hjem. Man kan læse mere på Martines egen hjemmeside på  www.kennel-Lafrenz.dk .

Tirsdag d. 18. Oktober.

En skønt efterår! Nimbus fyldte 11 måneder for 2 dage siden. Tiden går bare hurtigt. Jeg var i dag ude at gå en lang tur på tre timer. Ved Sorø sø hoppede Nimbus bare fuldstændigt spontant i vandet og svømmede langs stien, - ikke efter noget som helst. Han svømmer fordi han nyder det. Han er ligesom min forrige hanhund Ux blevet en rigtig vandhund!

Søndag aften var jeg ligeledes ude på en gåtur. Jeg gik som sædvanlig med begge hunde fri ned ad en villavej. Nimbus gik ca. 7 m. foran mig.

Pludselig røg der en kat tværs over fortovet, ud på vejen væk fra os. Nimbus satte i galop efter den, men stoppede fint op, da jeg råbte "Nej". Han stod dernæst og så katten forsvinde ind gennem en hæk på den modsatte side. Ezra nåede ikke rigtigt at opdage, hvad der foregik, da hun havde haft næsen andet steds, så eneste reaktion var bare at kigge lidt op og rejse halen. Turen forløb ellers uden yderligere ophidsende momenter.

Min PH-træning går bl.a. ud på at lære Nimbus at finde en person for dernæst at give lyd. Nogle tror, at hunden er aggressiv, når den gøer i denne situation. Det er selvfølgelig helt misforstået! 
Når hunden gøer, er det en slags "tigge-gøen". Nimbus har fra helt lille lært, at hvis han gøer, får han sit "bytte". I starten var det bolden. I dag kan det være en bold, en biderulle, et bideskind eller lignende. Man siger, at man "kører" hunden i dens "byttedrift" eller "jagtdrift".
Indlæringen til ronderingen starter med at give hunden et billede af, hvad den skal ud at finde. Derfor starter man med at figuranten vifter et "bytte" ( klud, bold, skind. el.lign. ) foran hunden, mens hundeejeren står og holder hunden. Dernæst ser hunden, at figuranten løber væk og gemmer sig. I starten "gemmer" figuranten sig næsten ikke, men efterhånden som hunden bliver bedre og bedre til øvelsen, gemmer figuranten sig bedre og bedre, - han løber længere og længere væk, og der går derfor længere og længere tid fra, at figuranten løber væk, til hunden bliver sluppet.
Når hunden slippes, gives kommandoen "Rondér".

Men enhver medalje har en bagside, og det skal man jo være opmærksom på, når man træner hunde til det ene eller andet formål.
Forleden sad jeg og nød solskinnet på en gåtur med Ezra, Nimbus og Pluto. Jeg sad ved en vej og ventede på Peter, Plutos ejer.
Pludselig er der en mand, som bliver sat af på den anden side af vejen. Han kommer gående på modsatte side stille og roligt. Alle tre hunde sidder og ligger roligt kiggende. Manden er ca. 40 m. fra os og da han endelig ser et hul i trafikken, løber han over vejen.

I det samme manden begynder at sætte i løb og den ellers så traffikerede vej, som nu endelig levner et lille hul til, at han kan komme helskindet over på den anden side, "tænder" Nimbus. Han ryger op og frem i linene, mens han gøer efter den løbende mand.

Det er den slags, man kommer ud for under uddannelsen af unge hunde. Nimbus har endnu ikke lært at skelne 100 % mellem en ronderingsøvelse og noget, der ligner. Jeg er derfor meget opmærksom på forvekslingssituationer, for folk har det med at blive bange for en stor gøende schæferhund *s*........hmmmmmm. I wonder why ?????   ( of course not! ) *s*

Det er lang tid siden jeg har fortalt om vores soveritualer. Om aftenen hopper begge hunde op i sengen til mig, - og de er velkomne. For mig er det et temperamentsspørgsmål, om man vil have hunden i sengen eller ej. Jeg har altid haft det og vil altid have det!
Mens Ezra helst hygger sig uden for meget "gramseri" i fodenden i berøring med mine ben, er Nimbus en enorm social hyggetrold. Hver aften finder han sin lasede lille gummibold, som han hopper op i sengen med. Han bliver så nusset og kælet og drillet, mens jeg prøver at tage bolden ud af munden på ham. Som regel hoppe Ezra ned af sengen, fordi han skubber og maser for meget.
Nogle aftener er jeg selvfølgelig mere oplagt end andre til denne ritualiserede aftenleg. Hvis jeg er for træt, oplever jeg ham ofte ligge og betragte mit ansigt. 
Han sover så at sige aldrig i sengen. Efter aften-lege-stunden hopper han ned af sengen og går ned og lægger sig i gangen. Så plejer Ezra gerne at hoppe op i sengen igen, og så sover alle. Godnat.



Tirsdag d. 8. November.  

I weekenden genså jeg Nimbus´bror Ramos ved et træf hos Henrik og Louise på kennel Ulveskoven.
Det var meget hyggeligt, og vi fik trænet noget bidearbejde med begge hundene. Ramos bliver trænet i Schæferhundeklubben i en af de Københavnske kredse.
Nim fik nogle gode bid. Han holder byttet med en usvigelig ro og bærer det op i bilen og ind i transportkassen, hvor han fastholder sit greb i op til et par minutter, før han lægger det, og jeg tager det fra ham.
Vi kører meget ro på, for at øvelserne skal komme til at blive indlært så godt som muligt.
Jeg har snakket med Henrik om at sætte bidearbejdet lidt mere i system, for jeg har nu trænet siden august i PH, og har kun fået bidetræning 2 gange. Det er simpelthen slet ikke nok, synes jeg.
Nu, da Martine er hold op med at træne PH, står jeg også uden fast træningspartner, så det er meget småt med ronderingstræningen. En fast træningspartner er et must. Problemet ved, at jeg har valgt PH i Roskilde, er, at de fleste, jeg har mødt der, kommer fra områder nærmere København, og det giver ret store afstande mellem en evt. træningspartner og mig, når jeg bor i Sorø.
Så hvis der er nogle PH-trænende hundefolk, der som jeg står uden fast træningspartner i min geografiske nærhed, skal I være meget velkomne til at kontakte mig. Måske kan vi hjælpe hinanden.  
Det er helt klart et problem, som jeg snart skal have fundet en løsning på.

Lørdag d. 19. november.

Nimbus vandt som yngste hund på holdet ( 12 mdr. og 3 dage ) i dag vores standpunktskonkurrence i Roskilde politihundeforening.

Vi var alle nervøse for sporet, for de blev lagt i frostvejr med et tyndt lag sne, som i løbet af den time, vi ventede på at komme til at gå dem, smeltede og jorden tøede en lille smule op.

Nimbus´resultat :

                                Points ( max )        Opnåede Points

Lineføring .............  6  +  10/10               6  +  2/10
Fri ved fod.............  6  +  10/10               6  +   5/10
Halsgivning............  6  +  10/10               6  + 10/10 
Afdækning.............  6  +  10/10               6  +  10/10
Apportering...........  6  +  10/10               6  +  10/10
Sporsøg.................. 15 +  20/10             15  +  20/10
Rundering.............. 15 +  20/10             14  +  10/10
Byttedrift/Bid........ 15 +  20/10             15  +  20/10

Ialt                           86                            82,7





Beskrivelse af øvelserne.

Lineføring.
Højre, venstre- og omkringvendinger. Opstandsning. 3 skridt frem, tilbage, til højre og venstre. Alt både i gang og i løb. Det er kun tilladt hundeføreren at afgive én plads-kommando i starten af lineføringen.
( Øvelserne "lineføring" og "fri ved fod" blev på dagen afholdt på et brakmarklignende område, - ikke på den sædvanlige træningsbane ved PH i Roskilde )

Fri ved fod.
Højre, venstre- og omkringvendinger, opstandsning, 3 skridt frem, tilbage, til højre og venstre. Alt i både gang og løb. Det er kun tilladt hundeføreren at afgive én plads-kommando i starten af lineføringen.

Halsgivning.
Hunden sidder på plads ved venstre side. På kommando og stadig siddende skal hunden afgive 8 - 10 glam. Det er ikke tilladt hundeføreren at animere hunden ved hjælp af øjenkontakt eller lignende.

Afdækning.
Hunden dækkes af. Hundeføreren går i skjul ca. 10 m. derfra. Hunden skal ligge afdækket i 2 min. Hunden indkaldes.

Apportering.
Hunden er uden line siddende på plads ved hundeførerens venstre side. En rundstok 20 cm. lang/ 5 cm. i diameter kastes 10 m. ud. På kommando skal hunden løbe ud, tage apporten, vende tilbage til hundeføreren og gå på plads. Hunden skal vedholde sit greb i apporten indtil dommeren siger "tak", hvorefter hunden på kommando skal slippe apportbukken.

Sporsøg.
Egetspor. Sporet lægges mellem to markeringerstokke der placeres med 7 skridts mellemrum. Sporet er 250 skridt langt uden knæk. For enden af sporet afsluttes der med en genstand, som enten skal markeres eller apporteres af hunden. Sporet er ½ time gammelt. Hunden sættes på sporet ved én af markeringsstokkene og skal derfra selvstændigt søge mod den modstående stok, indtil den støder på sporet, som den derpå skal følge.
( På dagen nåede sporet dog at blive 1 time gammelt )

Rundering
Runderingsbanen er 50 m. bred og 150 m. lang. Figuranten er i skjul. Hundeføreren sender sin hund afsted. Ved fund af figuranten skal hunden selvstændigt afgive vedvarende standhals indtil hundeføreren kommer til. Hunden tages i line.
( På dagen var runderingsbanen en æbleplantage )

Byttedrift/Bid.
Figuranten løber med bidepølse/ærme. Hunden sendes afsted i et medløb. Hunden vinder byttet, som bæres til hundeføreren.




Holdundervisningen i PH i Roskilde er hermed afsluttet for denne sæson. Vi er dog nogle fra holdet, som synes, der er lang tid til januar, så vi vil mødes og hjælpe hinanden med træningen en gang om ugen.
Ellers ser jeg nu frem til, at vi skal fortsætte på kåringsholdet til januar.

Søndag d. 22. Januar.

Jeg har beklageligvis ikke fået skrevet så meget i de sidste to måneder, men omvendt har der heller ikke været det store at berette.
Nimbus er nu blevet 14 måneder, og vi er nu igen startet op i Roskilde Politihundeforening, hvor vi har været i gang nu 2 gange.
Den første gang tydede det ellers på, at min træning ville få trange vilkår, idet der ved opstarten blev meddelt os, at kåringsholdet ville blive flyttet til lørdag formiddag, hvor jeg under ingen omstændigheder pt. kan træne Nimbus, da jeg selv har hold. Jeg var noget desillusioneret efter den besked, men jeg fik kontakt til Sanne, som er træner i PH - Roskilde. Hun tilbød mig, at jeg kunne træne privat sammen med hende og et par stykker mere en hverdagsaften. Anden gang vi mødtes kunne Sanne fortælle mig, at man havde besluttet at oprette 2 kåringshold, fordi vi var så mange, så nu glider træningen igen. Pu ha.
Nimbus skal stadig øves i ronderinger, spor, apportering og lydighed, og vi skal nu til at springe, da han endelig har alderen til det. Han er stadig en skøn træningshund med masser af drift, - et flot bid og masser af gå-på-mod.
Ezra har jeg haft oppe til overvejelse. Den 10. februar fylder hun 3 år, og hun er stadig på trods af HD fuldstændig upåvirket, så nu har jeg besluttet, at når hun alligevel hopper og springer rundt for fuld skrue, kan jeg lige så godt lægge lidt prøver på hende. Derfor starter jeg til februar med at træne hende op til SL-prøver ( Schæferhundeklubbens Lydighedsprøver ). Lydigheden og sporarbejdet er identisk med BHP-programmets, - der trænes dog ikke forsvarsarbejde.
Martine og jeg har fundet en Schæferhundekreds, hvor vi kan få lov til at selvtræne, så jeg glæder mig til foråret og mange gode stunder med træning.

Mandag d. 10. April.

Jeg har for ca. 2 måneder siden skiftet afdeling i Politihundeforeningen. Jeg er ikke mere tilknyttet Roskilde, men derimod Næstved, som ligger nærmere. Her griber man træningen lidt anderledes an, idet man, når ejer og hund er fundet egnet til kåring, tilknyttes en erfaren hundefører i en "føl-ordning". Således er jeg blevet "føl" hos Hanne, som har været i politihundeforeningen siden hun var 9 år. Hun er dommer og har en masse erfaring med træning og selve politihundeprogrammet, - hvordan dette og hint bedømmes osv, og så er hun enormt engageret. Hanne og jeg får nogle gode snakke om, hvordan vi tilrettelægger træningen for vores hunde på bedst mulig vis. Selve træningen foregår på den måde, at Hanne og jeg aftaler, hvor og hvornår vi skal træne. Træningen er meget effektiv bl.a. fordi vi bare er os to og ikke skal bruge en masse tid til at stå at vente på 10 andre. Af og til er Hannes forrige "føl", Bodil med til træning. Det har jeg dog indtil videre kun oplevet en enkelt gang. Forleden mødtes jeg med Hanne på det aftalte træningssted, og der var der to andre, som var i gang med træning. Så hjalp vi lige hinanden med et par ronderinger. Nim klarede det flot på disse helt "nye" figuranter. 

Jeg nyder at arbejde med Nimbus mindst lige så meget, som han elsker at blive trænet.
Hans ronderinger er blevet meget fine, og al hans træning går fremad som ønsket. 
Desværre er der i Ph langt mellem bidetræningen, idet der ikke er særlig mange figuranter. Jeg har hele tiden haft problemer med at finde jævnlig bide-træning. I Roskilde oplevede jeg kun bidetræning ialt 5 gange fra august ´05 til februar ´05. I Næstved så det ud til, at jeg skulle kæmpe med det samme problem. Derfor henvendte jeg mig til en af Schæferhundeklubbens kredse, som jeg jo med Ezra også er tilknyttet, og det er nu lykkedes mig at få ugentlig træning i forsvarsarbejde. Nimbus har gode bid og er også her nem at arbejde med. Han tænder fint, har en god afreaktion og er lydhør, så hvad mere kan man ønske sig.
 

Mandag d. 17. april.

Jeg har i dag taget den lidt tunge beslutning at stoppe med Nimbus i Ph-træning. Nimbus har fået konstateret svær dysplasi i den ene albue. Jeg afventer endelig afgørelse fra DKK, men min dyrlæge har bedømt den ene albue til værst mulig dysplasi, mens han er fri i den anden albue.
Jeg kan ikke forsvare at blive ved med at træne ham meget målrettet, for jeg ved, at jeg vil komme ud i situationer, hvor jeg vil blive fristet til at presse ham mere end sundt er.
Jeg har derfor beslutttet at stoppe al målrettet træning af ham. Det er uhyre trist, men heldigvis ser jeg ingen alvorlige tegn på hans tilstand....endnu.
Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at gå spor og stimulere ham, som enhver anden almindelig hygge-klappe hund. Gode gåture, næsearbejde og måske af og til noget runderingssøg i skoven med Hanne, min guide i Ph, som jeg har fået et godt samarbejde med. Trist, at det ikke skulle lykkes os at opleve en politihundekåring til Nimbus, når vi nu er så tæt på. Det gør ham dog ikke til en mindre dejlig hund, og han skal have det så godt som muligt resten af hans liv, som nok kan forventes at blive noget kortere end normalt.

Torsdag d. 4. april.

Så fik jeg det endelige bedømmelsesresultat fra DKK på Nimbus. Desværre havde min dyrlæge ret, - Nimbus´ene albue er ramt af albueledsdysplasi ( albueledsartrose ) i 3. grad. Hans anden albue er helt fri og har fået bedømmelsen 0.
Jeg har derfor helt endeligt besluttet, at Nimbus skal være min hygge-klappe-hund, og min gode terapi- og demo-hund i min hundeskole. Hans væsen er så dejligt, og han er i sindet den ideelle hund for mig. Kælen, arbejdsivrig, god ved andre hunde, venlig mod alle mennesker. En skøn hund, som jeg er sikker på vil være mig til stor glæde i SOR Hundeskole, men desværre ikke i prøve- og konkurrence-øjemed.
Ezra vil jeg stadig træne målrettet med til SL-prøver.

Torsdag d. 11. april.

Jeg trænede i dag Ezra i spor og Nimbus i feltsøg. Ezra er begyndt at gå nogle pæne sporsøg. Et roligt tempo og en bedre grundighed. Nimbus blev trænet i feltsøg, hvor jeg havde udlagt 5 genstande, - 3 "almindelige" læder- eller stoflapper, 1 metalsmørekniv ( ikke skarp *s* ) samt et gammelt skruelåg til en olietank, som jeg har haft liggende i min hundetræningstaske i et stykke tid. Det gik nogenlunde. - ikke helt perfekt, så næste gang vil jeg belønne anderledes og med færre genstande, så han ikke bliver drænet for lysten. Motivationen er jo det, som altid driver værket, og man skal lære sin hund godt at kende i alle forhold, idet mange ting kan påvirke en hunds arbejdsindsats.

Nimbus er ved at ændre sit forhold lidt til andre hunde. Hans schæfer- og han-hundebaggrund er ved at dukke op til overfladen. Jeg har nu to gange oplevet, at han stivner lidt og knurrer dybt, såfremt en anden hanhund er lidt for pågående. Begge gange jeg har oplevet det, har det været med meget unge, fremmede og lidt frembusende hanhunde. Der er intet unormalt i denne adfærd, - det må man forvente af en snart 18 mdr.s schæfer hanhund, men jeg skriver mig det selvfølgelig "bag øret" og vil fremover tage nøje højde for det.